top of page

Sproglig Udvikling               

 

 

Børn fødes med en evne og lyst til at bruge sprog, men børn lærer ikke at tale af sig selv. Sprog udvikles sammen med andre talende. Det er vigtigt, at børn udvikler et godt sprog til stort set alt det, vi fortager os.

Øjenkontakt

Helt fra fødslen af er det meget vigtigt, at holde øjenkontakt med barnet. Selvom du som dagpleje mor ville få barnet i en senere alder. Er det stadig vigtigt at holde øjenkontakt, da det giver barnet tryghed ved kontakt.

Pludrer

Når et barn pludrer skal man pludrer med det. På den måde viser man barnet at man respektere dens eneste udtryksform, på det tidspunkt. Det vil få dem til at pludrer mere, hvilket styrker åndedrættet og udvikler taleorganerne.

Tale

Man skal hele tiden snakke til barnet om de ting, I foretager jer i et enkelt og korrekt sprog med mange gentagelser. Dette udvikler barnets sprog mere, hvis de hører ord som bil, lastbil og bus frem for dytbil.

Træne Sanser

Hvis barnet bruger alle sanser til at opleve omverdenen med, tilegner det sig bedre begreber. Når barnet oplever en kanin: hvordan den ser ud, lyder, føles og lugter, giver det en opfattelse af ordet. Derfor er det vigtigt at bruge alle sanser, især evnen til at skelne f.eks. høje og dybe toner, bløde og hårde ting, søde og stærke dufte osv.

Har barnet set, følt, lugtet og smagt en kiwi huskes ordet bedre end hvis barnet kun har set et billede af kiwien.

Snakke om Sanseindtryk

Når barnet begynder at sanse omverden, er det vigtigt, du taler om de sanseindtryk, barnet får. F.eks. "kan du se den lille kattekilling? Den spinder, og den er dejlig blød". På den måde får barnet en bedre forståelse af det, de oplever.

Rytmesansen

Ved at synge, nynne og klappe rytmer for barnet, udvikler du dets opmærksomhed over for sprogets rytme og detaljer. Omkring 1. års alderen udvider barnet kraftigt ordforrådet. Læring af nye ord sker bedst i tilknytning til oplevelser med genstande og gennem den samtale, der knytter sig til oplevelsen. Når barnet f.eks. får tøj på, er det vigtigt, at du hele tiden fortæller, hvad du gør.

Ord i Sammenhæng

Når man bruger et navn på en genstand i flere sammenhænge, begynder ordet at få betydning og mening for barnet. Ordet hund bliver et begreb, når børn kan adskille det fra andre firbenede væsner og senere kan kategorisere det under overgrebet dyr/husdyr, ligesom hund er en betegnelse for såvel en labrador som en gravhund.

Brug af Sproget

Barnet lærer at tale ved at tale. Når du taler meget til/med barnet, vil det samle alle sprogindtryk, bearbejde dem og så prøve sig frem. Omkring 1 års alderen kan børn følge enkelte beskeder f.eks. "kan du finde en bamse?" Når de er omkring 2 år, kan de andvende talt sprog. Man bør derfor ikke uden videre acceptere, at de bare peger for at få noget, men derimod opmuntre dem til at bruge talesproget.

Lytte til Barnet

I de første år vil barnet udtale og bruge ord anderledes, end vi andre gør. Det er ikke forkert sprog, men normalt barnesprog. Derfor er det vigtigt at rette positivt ved at gentage det sagte med det rigtige ord. F.eks "se diraf", "ja, det er en diraf"

Ikke Grine

Barnet vil altid forsøge at tale bedst muligt, derfor bør man heller ikke grine af disse forsøg. Ved at grine af børns formåen, oplever de, at de ikke er gode nok, og de kan miste lysten til at forsøge igen.

Please reload

© 2015 by Annika Christensen. Proudly created with Wix.com

bottom of page